Med Bygaden vil Parkerne blive Brøndby Strands nye levende attraktive bykerne. Grafik: CEBRA

BYGADEN - Et helhedsgreb

Projekt Bygaden er et radikalt holistisk projekt med fokus på byens beboere, deres daglige liv og deres medindflydelse på byen de bor i. Visionen er at skabe en ny tid for Brøndby Strand Parkerne. Parkerne skal være Brøndby Strands nye levende attraktive bykerne. En by med mere mangfoldighed i både bebyggelse og sammensætning af de der bor der.

Byen åbnes op til sine omgivelser, får sin nye bygade, nye facader og større variation i lejlighederne. Samtidig med at Parken foran byen inddrages i byens nye lyse åbne udformning, så inddrages byen i hele Brøndby Strand. For at skabe social mangfoldighed, udfordres byens ensartede ejerskab.

Den nye visions tilblivelse

Projektet realiseres i samtale med alle beboerne og beboeraktiviteterne bliver mangfoldige. Visionen bliver først til et egentligt projekt i processen sammen med beboerne. Der skal snakkes om trafik, om tryghed, om bæredygtighed, om indretning, og der skal snakkes om social boligudvikling. “Den nye bebyggelse” i Brøndby Strand bliver kun en succes gennem udnyttelse af hele den fælles viden, som skabes i samarbejdet mellem beboerne og professionelle planlæggere. I overensstemmelse med beboerdialogen, og sammen med Brøndby Kommune revideres den snart 10 år gamle lokalplan, der er brug for en helt ny lokalplan.

Brøndby Strand Parkerne er også Brøndby Strand

Brøndby Strands størrelse på ca 11.000 indbyggere i 4.000 boliger 15 km syd for Rådhuspladsen i København, og med de nærmeste bycentre i Hvidovre, Glostrup og Ishøj på mellem 5 og 8 km væk, giver mulighed for at udvikle et mere levende Brøndby Strand end vi har i dag. På den anden side betyder byens størrelse og nærhed til bl.a. København, at mange normale byfunktioner fortsat vil ligge uden for Brøndby Strand.

Hvis Brøndby Strand skal udvikle sig mere vedkommende og levende er det i Parkerne, der skal satses på liv og udvikling til gavn for hele bydelen. Sammen med havnen og stranden udvikles byen til en sammenhængende helhed for beboernes dagligliv. Brøndby Strand udgør sammen med Amager Strand, Charlottenlund Strand og Bellevue Strand, Københavns overflod af flotte strande og attraktivt vandland, det matches kun af få storbyer verden over.

Læs mere om Bygaden i den uddybende projektbeskrivelse.

Vil du vide mere?

 

Jens Guldbæk
Partner

20773101

jens@loop.bz

 

Mie Guldbæk Brøns
Partner

31126700

mie@loop.bz

Fakta om projektet

Byudviklingsprojekt

Kunde
Brøndby almennyttige Boligselskab, Postfunktionærernes Andels-Boligforening, Tranemosegård og Brøndby Boligselskab.

Projektperiode
2014

Samarbejdspartnere
Masu planning

Cebra