Hovsjö, en social boligbebyggelse LOOP.bz har arbejdet med i Sverige. Foto: LOOP.bz

SOCIAL BOLIGUDVIKLING

Social byudvikling, områdeudvikling eller social bæredygtighed, kært barn har mange navne. Når det gælder betegnelsen for, hvad man kan kalde de udviklingsprocesser, der skal vende socialt belastede boligområder til velfungerende boligområder bruger vi oftest termen Community Development.

Community Development (som det hedder på engelsk) har en lang årrække af erfaringer med sig. Der findes teorier og netværk og internationalt anerkendte organisationer der arbejder med at udvikle områder indefra ved at hjælpe beboerne til at få bedre liv. I nogle tilfælde har man forsøgt sig med at regenerere områder ved at flytte beboerne ud, bygge nyt i noget af området og få andre fra et andet segment i samfundet til at flytte ind i området for at få nogle mere mangfoldige beboere.

LOOP.bz har i en årrække rejst rundt i verden og undersøgt en række projekter og belastede boligområder. Det har været med til at give et bredt netværk og stor viden om, hvad der virker og hvor projekter ofte fejler i begyndelsen.

Efter at have gennemført et stort projekt i Sverige, Hovsjö Hub, som et led i en udviklingsproces af et af Sveriges hårdest ramte områder, når det gælder arbejdsløshed, ghettodannelse og kriminalitet, er vi godt rustet til at rådgive om de områder, der synes belastede i Danmark.

Du kan læse mere om vores tanker vedrørende den proces vi mener bedst støtter en udvikling her.

 

Scroll eller klik for at læse mere om social boligudvikling og: De fysiske rammer     Beboerne, en ressource     Brugerne     Organisationen bag     Kommunen     Skolen som katalysator    

 

 

Social Boligudvikling De Fysiske Rammer

DE FYSISKE RAMMER

Alle ved vi at de fysiske rammer er betydningsfulde. Det er de både med hensyn til at se ordentlige ud, respektere beboerne og ligne et område vi alle kunne få lyst at bo i. Og det er de med hensyn til at være et trygt udformet område, hvor der er overblik, mennesker og lyst hele døgnet, et område vi alle trygt bevæger os ind i og igennem.

Transformationen af et område fra at være socialt belastet til at være et rart og trygt boligområde indebærer en række forholdsvis simple plantekniske kompetencer, som at samle al trafik i åbne overskuelige og altid oplyste tracéer - skabe “liv mellem husene”, skabe kontakt mellem beboelse og frirum, skabe indbydende fællesarealer og gerne med gode overdækninger, etablere åbne lyse lege- og sportspladser etc. Det gælder også om at skabe et varieret miljø, et miljø som forandrer sig over årstiderne, meget gerne med naturoplevelser i både det store og det små, lige fra blomstring og efterårsfarver over dyrehold til fuglesang og sommerfuglenes lethed.

Vigtigst er beboer og interessentinddragelse. Alle interessenter skal på den ene eller anden måde blive en del af den fysiske transformation. Det er gennem deres engagement og ejerskab, at der skabes mulighed for en anderledes hverdag efter projektets gennemførelse.

Uden interessentinddragelse bliver transformationsprojekter blot et forbedret eller bare ændret design med lidt fysisk add on, som alle kan beundre eller forbavses over og som efter en kort nyhedsinteresse vender tilbage til den sociale tilstand før transformationen.

 

BEBOERNE, EN RESSOURCE

Moderne byplanlægning, for større bebyggelser, hviler blandt andet på viden om, at variation og forskellighed fremmer tilhørsforhold og social mangfoldighed. Beboernes indflydelse og medbestemmelse betyder ejerskab og tilhørsforhold til bebyggelsen de bor i.

Når vi føler at vi hører til, passer ind og er medejere af vores liv og område, så passer vi på det og på hinanden. Hvorimod en udvikling der sker udenom os eller hen over vores hoveder næppe synes relevant at deltage i eller at føre videre efter den er etableret.

Det er ikke alt i en udvikling af en bebyggelse beboerne kan være med til at bestemme over. LOOP.bz er af den overbevisning at beboerne skal inddrages så meget som muligt der hvor det kan lade sig gøre og de reelt har noget at have indflydelse på. Ofte vil der være flere niveauer af beboerinddragelse alt efter hvor relevant det er for de enkelte beboere. For eksempel er det ikke alle beboere der skal kunne have indflydelse på indretningen af lejligheder de ikke selv bor i, det synes de fleste lyder rimeligt. På samme måde er det vigtigt at at man ikke spilder beboernes tid med at inddrage dem i beslutninger hvor de reelt ikke har nogen magt uden at dette er kommunikeret meget klart forinden, så de ikke føler at de bliver holdt for nar eller overhørt i processen.

Det er yderst vigtigt at holde kommunikationen klar og tydelig hele vejen igennem en udviklingsprocess så misforståelser og frustrationer bliver holdt væk og beboerne føler sig informeret og ved hvor de selv er placeret i hele den overordnede tænkning af projektet.

 

BRUGERNE

Der er ofte flere brugere af et boligområde end dem der bor der. Vi har valgt at skelne mellem beboere og brugere. Vi ved at en af de ting der gør sig gældende ved succesfulde boligområder netop er at udefra kommende brugere, befinder sig i området og helst også bevæger sig omkring i området.

Udefra kommende, der regelmæssigt bruger faciliteterne i et boligområde er en sund og naturlig måde at holde udviklingen i gang, da de ofte vil bidrage med perspektiver og ideer til området. Denne videndeling skal respekteres og værdsættes i projekter der ønsker at ændre den kultur der hersker i et område. Brugerne og beboerne er lige vigtige aktører i at skabe et sundt miljø.

Præcis som det gør sig gældende med beboerne, er det ikke alt brugerne kan være med til at bestemme over i udviklingen af en boligområde. Det er vigtigt at holde for øje, at de skal inddrages i niveauer af udviklingen der vedkommer dem og i de områder af bebyggelsen der er relevante.

 

Skolen Som Katalysator

ORGANISATIONEN BAG SOCIAL BOLIGUDVIKLING

Organisationen bag et succesfuldt og holdbart Community Development projekt er værdibaseret i bevidsthed om at uden indhold og værdi er et nok så præcist gennemført projekt ligegyldigt.

Mange organisationer, med det formål at transformere et socialt belastet boligområde, tager udgangspunkt i en traditionel semi professionel og semi demokratisk bygherreorganisation med kontrakter til en lige så traditionel professionel projektorganisation. Det betyder at de to samarbejdende organisationer hver for sig og sammen varetager de traditionelle interesser og opgaver i organisationerne - projekt, tid og pris. Hurtigt bliver de tekniske elementer omdrejningspunkt og fokusområder - "følg projektet, gennemført til tiden og hold budgettet" - de er væsentlige, men banale og selvfølgelige elementer i et professionelt projekt, de må ikke overskygge transformationens / projektets indhold og værdier.

Organisationen bag et vedvarende forandringsprojekt inddrager beboere og interessenter i beslutningsprocesser og langtidsplanlægningen, det er gennem organisering af projekterne, der kan skabes ejerskab til projektets intentioner, ligesom det er gennem konkret udvikling og ejerskab til de fysiske rammer, der kan skabes bred langtidsholdbar positiv forandring.

 

SOCIAL BOLIGUDVIKLING OG KOMMUNEN

Fra indtryk kloden rundt kan vi tydeligt se det er en særdeles vanskelig opgave at ville ændre det sociale mønster i et boligområde. Flere myndigheder rundt omkring har søgt løsninger gennem nedrivning og omfattende udflytning uden tilsyneladende tilfredsstillende resultat.

Jo bedre det lykkes at få kommuner, myndigheder og boligselskabers accept af en inkluderende organisation bag et Community Development projekt, jo større chancer er der for at etablere en fungerende og inkluderende projektorganisation, forudsætningen for interesse, ejerskab og succes.

Ingen skriver eller siger det, men det er en objektiv kendsgerning at Community Development projekter er affødt af, at vores normale samfundsinstitutioner ikke magter opgaven at udvikle værdige boligområder... ellers ville der slet ikke være en opgave.

Den uløste opgave er en almen kendsgerning både i hele Danmark og hos vores nærmeste, sammenlignelige og gæstfrie naboer, Sverige. En almen kendsgerning i så stort område kan ikke bebrejdes de enkelte individer eller kontorer i de svigtende organisationer. Det skyldes organiseringen, samfundsstrukturen eller opgavens uløselighed. Enkelte vil måske endda hævde at det skyldes beboerne. Sådan som vi ser det, så er beboerne og deres udfordringer et vilkår for opgaven og kan således aldrig blive ansvarlige for løsningen, men derimod en vigtig del af løsningen.

 

SKOLEN SOM KATALYSATOR

Den lokale skole kan være en katalysator for udviklingen af et område. Skolen har som regel kontakt med de fleste hjem og et kommunikationssystem til at nå ud til forældrene og de unge. Uden selv at behøve at bruge energi og ressourcer på det videre forløb kan skolen være med som igangsætter til bruger- og beboerprocesserne.

I hverdagen har skolen en stor betydning for den kultur der hersker i området og mange af familierne er knyttet til hinanden gennem børnene. Det er derfor en god ide hvis skolen har lyst til at være med i den udvikling der sker i lokalområdet, da skolen både vil være et bærende element for at det videreformidles og at det udvikles.

Skolen sidder i øvrigt inde med utrolig viden og kompetencer om det der sker både hjemme og i børnegrupperne i området, og har ofte også styr på hvilke interesser der et trend af tiden og hvilke der har levet i området gennem årtier. Dette kan være en stor hjælp til at skabe en bæredygtig udvikling af et aktivt område der bliver brugt at beboerne og ikke kun står og ser nyt og pænt ud.

Vil du vide mere?

 

Jens Guldbæk
Partner

20773101

jens@loop.bz

 

Mie Guldbæk Brøns
Partner

31126700

mie@loop.bz

Se LOOP.bz’ film

På LOOP.bz' Youtubekanal kan du se film om skoleudvikling og om hvordan vi arbejder.

 

Her er nogle direkte link til nogle udvalgte korte film:

En social mötesplats, historien om Hovsjö Hub

En film om Hovsjö Hub og udviklingen i Hovsjö. Hovsjö er et socialt boligområde syd for Stockholm, med mange med anden etnisk baggrund end svensk.

Indvielse af cafeen i Hubben

En kortfilm om indvielsen af Cafeen og gymnastiksalen i Hovsjö Hub. Som led i udviklingen af boligområdet blev der holdt en kulturel weekend med indvielse af den nye café og det nye gymnastiksalsgulv.

Se LOOP.bz’ film

Hovsjö Hub projektvideo samlet 13.09.2011

En projektvideo til dialog, som en del af processen af udviklingen af Hovsjö Hub.

Hovsjö Hub - Flyover 2in1

En projektvideo som led i udviklingen af Hovsjö Hub

Hovsjö Hub - Walkthrough2

En projektvideo som led i udviklingen af Hovsjö Hub

Se LOOP.bz’ film

På LOOP.bz' Youtubekanal kan du se film om skoleudvikling og om hvordan vi arbejder.

Her er nogle direkte link til nogle udvalgte korte film:

Initiativ i Hovsjö

LOOP.bz har lavet en 'to et halvt minuts introduktion' til hvordan der er taget initiativer til at inddrage beboerne i deres områdes udvikling i Hovsjö i Sverige. Hør fra beboerne selv og fra direktøren af boligområdet

Relateret materiale

Herunder er links til forskelligt materiale udarbejdet af LOOP.bz i forbindelse med tiltag, workshops, uddannelse og opstart af projekter.

Unge uden uddannelse i Gentofte

Forslag til konference

Demografien i Hovsjö

Facadeprojekt til HovsjöSommar 2013

Hovsjö Hub projektplan 2010

 

Se LOOP.bz’ film

På LOOP.bz' Youtubekanal kan du se film om skoleudvikling og om hvordan vi arbejder.

Her er nogle direkte link til nogle udvalgte korte film:

Telge Hovsjös arbete

LOOP.bz arbejdede tæt sammen med Telge Hovsjö boligselskab om deres udfordringer med at ændre trygheden, velværet og rygtet om Hovsjö. Telge Hovsjös arbete er en film LOOP.bz udarbejdede i 2013 for at vise andre hvordan man som boligkoncern kan bruge sin organisation til at forbedre sine beboeres liv.

Foredrag og oplæg

Innovativ ledelse og proces

Et foredrag om hvordan forandringer bliver en positiv del at processen i stedet for en overraskelse eller forhindring.

Provokerende forandringer

Et foredrag om skolesammenlægninger, hvor LOOP.bz hævder at sammenlægningerne kan bruges til at forbedre skolen.